Bagning/ Jul/ Kage/ Økologi

Vagn Hansens Brunkager

Vagn Hansens brunkager
Når julen nærmer sig, så er det tid til at finde min fars opskrift frem på brunkager. Det er altid en smule sørgmodigt og her i julen, som for mig handler om kærlighed og familie. Så savner jeg ham rigtig meget. Disse fantastiske brunkager kender jeg helt tilbage fra jeg var barn. Min kære far stod i køkkenet og bagte disse små sprøde brunkager og der spredte sig en skøn duft af jul og kanel i hele huset. De er blevet en fast del af vores jul og i år er der virkelig kommet bestillingsarbejde på de små familiekager. Min far har skrevet opskriften ned til mig på hans skrivemaskine og underskrevet den med "Vagn". Det er lidt sjovt at se, men på den anden side så var det bare ham, at skrive breve på hans skrivemaskine. Det er lidt vildt at dele den opskrift, men jeg under dig det godt.
Vagn Hansens brunkager
Vagn Hansens brunkager
Vagn Hansens brunkager
Vagn Hansens brunkager

Vagn Hansens brunkager

Print opskrift

Ingredienser

  • 500 gr smør
  • 500 gr sukker
  • 250 gr sirup
  • 125 gr grofthakkede mandler
  • 7 gr stødt nellike
  • 25 gr kanel
  • 15 g potaske udrørt i lidt koldt vand
  • Appelsinsirup:
  • Skal af økologisk appelsin
  • 4 spsk sukker
  • Lidt vand

Sådan gør du

1

Sukker, smør og sirup sættes over i en stor gryde og tages af pladen lige inden kogepunktet.

2

Kog mandlerne kort - smut dem og hak dem i grove stykker.

3

Tilsæt appelsinsirup, krydderier og de hakkede mandler.

4

Potasken røres ud i lidt koldt vand og tilsættes dejen.

5

Når det hele er lunkent tilsættes 1 kg mel, som er sigtet.

6

Dejen æltes godt og formes til små pølser og sættes koldt nogle timer.

7

Skæres i papirtynde skiver og bages i 7-8 min på 180 .

Subscribe & Follow

Andre Synes Godt Om

Ingen Kommentarer

Skriv gerne en Kommentar