
Må dele den skønne opskrift på squashboller/muffins. De var virkelig gode og meget svampede i kvaliteten. Dette vil være et hit, som en del i madpakken både til de små og de voksne. Man kan sagtens skifte ingredienserne ud, hvis man ikke lige har det ene.




Ingredienser
- 100 gr fuldkornshvedemel
- 210 gr speltmel
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/2 tsk natron
- ½ tsk stødt kanel (kan med fordel undlades, hvis man vil bruge dem som mad)
- ½ tsk stødt ingefær
- 1/2 tsk havsalt
- 3 små økologiske æg
- 1½ dl vindruekerneolie af god kvalitet
- 70 gr abrikos marmelade (vælg en god kvalitet og ikke et light produkt – kunne også være appelsin eller fersken)
- Saft og skal fra ½ halv økologisk citron eller appelsin
- 285 gr økologisk squash
- 80 gr paranødder (brug de nødder du har)
- 30 gr valnødder
Sådan gør du
1
Bland mel, bagepulver, natron, salt, stødt ingefær og kanel i en skål.
2
Skyl squashen og riv den groft.
3
I en anden skål blandes alle de våde ingredienser (æg, olie, saft, citronskal og saft, marmelade og revet squash) og pisk det grundigt.
4
Hæld det våde over i det tørre og bland godt og grundigt.
5
Jeg lavede egne ”forme af bagepapir, som jeg satte ned i muffin forme. Fyld op til kanten af formen. De bages på 175° i ca. 25-30 minutter.
6
Tjek med en tandstik om de er færdigbagte.
Ingen Kommentarer