Aftensmad/ Fisk/ Økologisk catering

Bagt laks med citron og krydderurter.

Bagt laks med krydderurter og citron

Bagt laks med citron og krydderurter.

Print opskrift

Serveringer: 4 Forberedelsestid: 1- 1½ time

Ingredienser

  • 700 gr. laks fra færøerne
  • 1 citron
  • Krydderurter efter eget valg. Synes dild er fantastisk til laks
  • Salt og sukker.

Sådan gør du

1

En ½-1 time inden tilberedning kan man lave en kort rimning af laksen, dette intensivere den gode smag og man opnår en fantastisk saftighed. Det forbedre både smag og mørhed.

2

Rimning:

3

Læg laksen på et fad eller bagepapir og strø med sukker ud over (ca. 1. spsk.) og herefter salt (ca. 1. spsk.) lad det stå i ca. ½-1 time. Laksen vil afgive lidt væske, som du kan tørre af med et stykke køkkenrulle.

4

Imens renser du dine krydderurter og skære din økologiske citron i skiver.

5

Tænd ovnen på 150° - Ja, laks har godt at blive bagt ved lav temperatur.

6

Krydr laksen med salt og peber.

7

Nu kan du enten lægge citronskiver, og krydderurter i bunden af fadet og laksen ovenpå med skindet opad.

8

Eller du kan gøre det omvendt, som vist på billedet. Begge måder er lige gode, den bliver måske lidt mere dampet i kvaliteten, når skindsiden er opad.

9

Sæt laksen i ovnen og bag til den er færdig ca. ½ time.

Notes

Tips!

Jeg serverede laksen med ærtemos, glaserede rødbeder og bagte rodfrugter.

Køb et ordentligt stykke laks hos en fiskehandler. Jeg køber ALTID laks fra færøerne, da de skulle være fri af pesticider og antibiotika. Desuden så skulle den have en lavere fedtprocent, da havet er langt koldere end i Norge. Jeg har det svært med den måde, hvorpå de norske opdrættere overmedicinere uden hensyn til forbrugere og miljøet. Det har været en pengemaskine! Det er dyrt at have en holdning til det, men det værd for mig. Jeg køber oftest min fisk hos http://www.fiskehus.nu, som er et lille fiskeforretning i Vanløse. Her kan du slet ikke få andet end laks fra færøerne.

Der er i øvrigt en kæmpe kvalitet og smagsforskel på frisk fisk og på noget du kan købe i supermarkedet der enten har været frosset eller er blevet gaspakket. Laks er en fed fisk og har derfor ikke godt af at være frosset i mere end 3 måneder, da den herefter bliver harsk. Frossen fisk i supermarkederne har nogle en holdbarhed på et år og det siger selv at kvaliteten må være derefter. Laks bør opbevares ved 2°.

Subscribe & Follow

Andre Synes Godt Om

Ingen Kommentarer

Skriv gerne en Kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.